Fabelagtige Frances Yoda
Fabelagtige Frances Yoda vinder igen!
En vaskeægte dansk travsucces. Det kan man vidst roligt kalde udfaldet af gårsdagens V4 lunch trav i Åby i Sverige, mandag d. 22/01-18. Den på det seneste meget omtalte traver vandt nemlig en bundsikker sejr på 1.15.0a/1640 m og tog den flotte præmie på 25.000 SEK hjem til træner Petri Puros stald.
Det er første gang at Frances Yoda løber for Petri Puros stald, efter at tidligere træner Flemming Jensen sidste år kom i stærk modvind da Frances Yoga testede positiv for dopingstoffet metylprednisolon. Ejer Rene Mammen Racing lagde efterfølgende sag an imod Flemming Jensen og daværende dyrelæge med et for offentligheden ukendt erstatningskrav.
Fanget i rutine test
Forud for start på Åby travbane d. 11. Maj 2017 blev Frances Yoda testet positiv for stoffet methylprednisolon. søndag d. 4. Juni 2017 på Billund travbane testedes der positivt for samme stof. Dog stammer det positive resultat fra begge dopingprøver fra den samme behandling, der fandt sted 24. Marts 2017.
Methylprednisolon der ofte sælges under navnet Depo-Medrol og Solu-Medrol, er et stof i familie med cortisol, som man har set flere dopingsager med i eksempelvis professionel cykelsport. Stoffet anvendes primært for sine anti-inflammatoriske effekter, og kan være farligt hvis det gives i længere perioder eller større doser.
Bøde på 97.000 SEK og 30 dages karantæne
Både i Danmark og sverige har man nået frem til samme domme for overtrædelsen af brugen af Methylprednisol. Således blev det vurderet, at træner Flemming Jensen havde handlet uagtsomt, og blev på dette grundlag idømt en karantæne på 30 dage. Herudover idømtes han i Sverige en bøde på 97.000 SEK.
Frances Yoda er tilbage
Men til trods for et stormfuldt 2017 er Frances Yoda nu tilbage i topform. Pausen har tydeligvis ikke været dårlig for den smukke hoppe, der vel givetvis har et begivenhedsrigt 2018 i vente.
Forhåbentligt vil trænerskiftet nu betyde rene prøver for Frances Yoga, der indtil videre i hvert fald er tilbage med en rigtig flot sejr.
Other posts
- Her kan du se de danske hesterekorder for trav og galop!
- Politiheste blev afskaffet i 2012 – Nu er de tilbage!
- Hunde og duevæddeløbssporten snydes for beskyttelse - Læs hvorfor!
- Du skal ikke betale skat af hestevæddeløb, men det skal din bookmaker!
- Hest og mobiltelefon? – Ikke en god idé! Læs om den mærkelige lov.
- Kæmpe gevinst på V86 løbet i onsdags - Dansker vandt 111.476 kr.!
- Heldig mand fra Køge vandt ejerskab i Bali - Læs resten af artiklen her!
- Godt nyt for travsporten - What A babe blev gjort til anpartshest
- Commit Boom Bay er født af forældre med mindst ligeså sjove navne!